Termisk Spa

Der springer varme kilder på Lesvos. Det er en afslappende og livgivende oplevelse at besøge Øens mange termiske bade. 

Øst for Molyvos ligger et fint lille bygværk fra middelalderen, hvori det 46C termiske vand opsamles i et bassin med plads til 10 personer.

Gyra Spa, ligger mellem Plomari og Mytilini, her findes moderne faciliteter i smukke gamle rammer, direkte ud til bugten Gyra (se foto).

Molivos

Byen ligger på Lesbos nordkyst, og bærer præg af en muslimsk overklasse, der i starten af århundret besmykkede byen med nogle fine 3 etages huse. Opholdsrummene i husene ligger på den øvereste etage omkring en central trappe - en udformning der havde en symbolsk, kosmologisk betydning.

Petri Taverna

I den lille bjergby Petri et par kilometer over badebyen Petra, ligger denne lille familiedrevne taverne. Maden er blandt den bedste på Lesvos, og i tråd med traditionerne på øen. Børn bliver inviteret ud i køkkenet for at besigtige dagens retter og opfordres til at sammensætte dagens måltid efter hvad de ser på komfuret. Livet i byen Petri kan opleves mens maden nydes - smukkest mens solen går ned.